Sådan læser du din lønseddel fra DataLøn
Vi har lavet en simpel oversigt og beskrevet de forskellige tekster, der kan stå på din lønseddel fra DataLøn. Åbn eksemplet nedenfor og følg punkterne for at få en forklaring.
1. Arbejdstimer
Arbejdstid (antal timer) i lønperioden.
2. Månedsløn
Angiver månedsløn, som er beregnet ud fra arbejdstid/-timer i lønperioden og lønsatsen.
3. ATP-bidrag, løn
Lovpligtig pension som sikrer, at du får en ekstra pension udover din folkepension.
4. AM-bidrag
Alle lønmodtagere betaler arbejdsmarkedsbidrag, der går til statens udgifter til arbejdsmarkedet, blandt andet aktivering, orlov og dagpenge. Satsen er 8 procent og trækkes før fradrag af A-skat.
5. A-indkomst og A-skat
A-skat trækkes fra A-indkomsten. A-indkomsten er som regel arbejdsløn, dagpenge, pensioner, SU med mere, fratrukket dit ATP-bidrag, AM-bidrag og eventuelt bidrag til pensionsordninger, som din arbejdsgiver administrerer.
6. Fradrag efter skat
Eksempelvis frokostordning, sundhedsordning, fri telefon, computer, internet, personaleforening og aconto.
7. Konto
Konto i et pengeinstitut, hvor lønnen overføres til.
8. Disp. Dato (dispositionsdato)
Datoen hvor lønnen er til rådighed på kontoen. Pengene er som udgangspunkt til rådighed om morgenen.
9. Udbetalt nettoløn
Det beløb, der er indsat på kontoen.
10. Feriepenge
Der er beregnet feriepenge (978,93 kroner), som fratrækkes AM-bidrag (78 kroner). Dette giver A-indkomst af feriepengene (900,93 kroner) Der fratrækkes A-skat (37 procent), svarende til 333 kroner.
11. Samlet for indeværende år
For eksempel arbejdstimer, AM-bidrag, ATP-bidrag, A-skat, A-indkomst, feriepenge og feriedage summeres for indeværende år. Summerne akkumuleres løbende for hver lønperiode.
Sådan læser du din lønseddel fra DataLøn
Vi har samlet en række svar, der kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til din løn og dine lønsedler.