Fik uventet gevinst ved outsourcing af lønadministration

Som et led i optimering og effektivisering af organisationen har Sonion outsourcet sin lønadministration til Bluegarden. En beslutning der har flere fordele ifølge HR Manager Lisbeth Madsen, der var ansvarlig for processen.

Sonion ansatte Lisbeth Madsen som HR Manager i marts 2010. Dermed blev hun blandt andet ansvarlig for lønadministrationen til ca. 150 medarbejdere. Lisbeth har også ansvaret for løbende at optimere og effektivisere organisationen, hvor det er muligt, og et af de første områder Lisbeth kastede sig over var netop lønadministrationen.

SÅRBARHEDEN VAR EN UDFORDRING
"Da jeg startede havde vi en medarbejder, hvis eneste ansvarsområde var lønadministration til de ca. 150 medarbejdere.

Med et godt lønsystem fra Bluegarden, var der ikke helt nok arbejde til en fuldtidsstilling, men endnu mere afgørende var det, at vi jo var meget sårbare, hvis medarbejderen ikke var til stede. Hun var den eneste, der kendte lønsystemet, så hvad skulle vi gøre, hvis hun fik en mursten i hovedet?" spørger Lisbeth Madsen

MERE KOMPETENCE MED FÆRRE RESSOURCER

Sårbarheden fik Lisbeth til at undersøge markedet for løsninger, og hun talte med en række leverandører om at få outsourcet lønadministrationen. "Det virkede oplagt for mig at undersøge outsourcing, fordi vi på den måde kunne undgå at være afhængige af en enkelt person" fortæller Lisbeth.

"En anden stor fordel ved outsourcing er, set med mine øjne, at man som kunde får en række løneksperter, som man kan spørge til råds, når der kommer nye lovkrav mht. løn. Rent økonomisk har det for Sonion været en billigere løsning, da det for os vil kræve 500-600 lønninger om måneden, før det kan svare sig at have eget lønningsbogholderi" begrunder Lisbeth valget af outsourcingløsningen.

"Jeg havde et krav om, at jeg ville møde de konsulenter, der skulle passe vores lønadministration for at sikre mig, at vi kunne samarbejde, og da jeg havde mødt dem, var jeg helt overbevist om, at det var den rigtige beslutning," siger Lisbeth.

LET OVERGANG OG KORREKT LØN
"Bluegarden havde jo allerede alle data i lønsystemet, så overgangen var let og smertefri. Før alle data blev overtaget af Bluegardens outsourcingscenter gennemgik Bluegarden alle data for at rydde op og sikre korrekt lønbehandling. Det var en rigtig god ide, for det viste sig, at Sonion havde betalt for meget i tillæg til en række medarbejdere''.

DYBT PROFESSIONEL RÅDGIVNING
"Lige fra 1. dag har lønadministrationen fungeret problemfrit, og medarbejderne har dårligt lagt mærke til skiftet - med undtagelse af de medarbejdere, der nu får udbetalt de korrekte tillæg. Men der er jo en god forklaring, som mine konsulenter fandt i de gamle data, og jeg kan forklare det stille og roligt," siger Lisbeth.

"Mine konsulenter har leveret en dybt professionel rådgivning, og samarbejdet er nu så godt, at de af og til selv taler direkte med Sonions regnskabschef, så hele processen med at få korrekte data til regnskabet kører så optimalt som muligt. Konsulenterne i Bluegarden leverer en helt fantastisk service - både pro- og reaktivt. Med den oplevelse jeg og Sonion har haft med outsourcing af lønadministrationen, så forstår jeg faktisk ikke, hvorfor der ikke er flere virksomheder, der outsourcer," slutter Lisbeth.

VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du velkommen til at kontakte os på telefon 72 27 90 19 eller skriv til os her. Du kan læse mere om jeres muligheder for outsourcing af lønadministrationen.

OUTSOURCING AF LØNADMINISTRATION ER:

  • Variable omkostninger frem for faste
  • Reduktion af sårbarhed og afhængighed af enkeltstående ressourcer
  • Optimering af processer og effektivisering
  • Professionel rådgivning med eksperter inden for løn

BAG OM SONION:

BRANCHE: Fremstilling af elektromekaniske komponenter samt medicinsk udstyr
ANTAL ANSATTE: 150 funktionærer og funktionærlignende medarbejdere i Danmark
LØNLØSNING: Outsourcing