Dækning af medarbejdernes transportudgifter
Arbejdsgiverens dækning af en medarbejders transportudgifter ved erhvervsmæssig kørsel, og i visse tilfælde arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde, er skattefri for medarbejderen.
Skattefri kørselsgodtgørelse
Arbejdsgivere kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil.
Ved egen bil forstås en bil, der er indregistreret i ejerens navn, men egen bil omfatter dog også en bil, der ejes af ægtefælle eller samlever, når de har fælles økonomi. En leaset bil, hvor medarbejderen selv afholder alle udgifter til bilen, betragtes skattemæssigt også som egen bil. En firmabil (fri bil) er derimod ikke egen bil. Kørselsgodtgørelse, der udbetales til en medarbejder, som kører i en firmabil, er skattepligtig.
Skatterådet fastsætter årligt satser for den maksimale skattefrie kørselsgodtgørelse. Satserne for kørsel i egen bil eller motorcykel er følgende:
Satser for skattefri kørselsgodtgørelse i 2015
| Årlig kørsel | Maksimal kørselsgodtgørelse |
| 0-20.000 km | 3,70 kr. |
| over 20.000 km | 2,05 kr. |
Ved erhvervsmæssig kørsel på egen cykel, knallert eller 45-knallert kan arbejdsgiveren skattefrit udbetale 0,52 kr. pr. kørte kilometer.
En fast månedlig kørselsgodtgørelse er skattepligtig. Dette gælder også, selv om medarbejderens faktiske erhvervsmæssige kørsel berettiger til en højere godtgørelse efter Skatterådets satser.
Forbud mod modregning i løn
Skattefri kørselsgodtgørelse må ikke modregnes i en forud fastsat bruttoløn. Såfremt den aftalte løn nedsættes med den udbetalte kørselsgodtgørelse, er godtgørelsen skattepligtig for modtageren. Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med antallet af kørte kilometer og dermed den udbetalte befordringsgodtgørelse. Men forbuddet mod modregning i løn rækker langt videre, idet det heller ikke er tilladt, at arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler en generel lønnedgang henset til eksempelvis årets samlede erhvervsmæssige kørsel. Kort sagt skal kørselsgodtgørelse være en ekstraudgift for arbejdsgiveren, som udbetales til medarbejderen, uden at der sker kompensation via lønnedgang eller lignende.
Erhvervsmæssig kørsel
Ved erhvervsmæssig kørsel forstås:
- Kørsel mellem hjem og arbejdsplads i op til 60 arbejdsdage inden for de seneste 12 måneder
- Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver
- Kørsel inden for samme arbejdsplads.
Skattemæssigt er det hovedreglen, at kørsel mellem hjem og arbejde er privat kørsel, og der kan derfor ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for denne kørsel. Undtagelsen hertil er den såkaldte 60-dages-regel.
60-dages-reglen
De første 60 arbejdsdage, hvor en medarbejder kører mellem hjem og en arbejdsplads, er der tale om erhvervsmæssig kørsel. Fra arbejdsdag nr. 61 er kørslen privat, fordi arbejdspladsen herefter anses for at være en fast arbejdsplads. Hvis medarbejderen en dag kun kører den ene strækning, vil denne kørsel alligevel tælle som en arbejdsdag. Det er kun kørsel, hvor ”bopælen er i den ene ende”, der tæller med i de 60 dage. Weekender, feriedage og sygedage bliver ikke medregnet i de 60 arbejdsdag, men de afbryder heller ikke 60-dages-perioden. Ved optællingen af de 60 arbejdsdage på den enkelte arbejdsplads medregnes alle dage, hvor medarbejderen har befordret sig mellem bopælen og arbejdspladsen. Det betyder, at hvis en medarbejder eksempelvis de første 60 arbejdsdage har anvendt offentlige befordringsmidler til transporten mellem bopælen og arbejdspladsen, kan der ikke udbetales skattefri kørselsgodtgørelse fra og med arbejdsdag nr. 61.
Ved optælling af kørsel mellem hjem og en arbejdsplads skal antallet af arbejdsdage i de forudgående 12 måneder lægges sammen. Optællingen afbrydes, hvis medarbejderen arbejder mindst 60 på hinanden følgende dage på en eller flere andre arbejdspladser, inden medarbejderen igen kører mellem hjem og den første arbejdsplads. En arbejdsplads kan altså blive ”midlertidig” igen, hvis medarbejderen udfører arbejde i mindst 60 arbejdsdage på andre arbejdspladser uden at indfinde sig på den første arbejdsplads.
Kørsel fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads og tilbage igen eller videre til en tredje arbejdsplads tæller ikke med i 60-dages-reglen, fordi kørsel mellem arbejdspladser altid er erhvervsmæssig kørsel. Det er dermed muligt at komme på samme arbejdsplads i mere end 60 dage, uden at arbejdspladsen bliver fast, hvis blot kørslen ikke sker direkte fra hjemmet til arbejdspladsen eller omvendt.
60-dages-reglen gælder også for nyansatte medarbejdere på en fast arbejdsplads. De første 60 arbejdsdages kørsel mellem hjemmet og en ny arbejdsplads er altid erhvervsmæssig, og arbejdsgiveren kan derfor udbetale skattefri kørselsgodtgørelse.
Kørsel mellem flere arbejdspladser
Kørsel mellem to eller flere arbejdspladser for samme arbejdsgiver er altid erhvervsmæssig kørsel.
Uanset hjemmearbejdsplads eller lignende kan kørsel mellem hjemmet og en arbejdsplads aldrig betragtes som kørsel mellem to arbejdspladser, og der er derfor tale om kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.
Arbejdsgiverens kontrol- og oplysningspligt
Ved udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal der udarbejdes et afregningsbilag, som skal indeholde følgende oplysninger:
- Medarbejderens navn, adresse og CPR-nummer
- Kørslens erhvervsmæssige formål
- Dato for kørslen
- Kørslens geografiske mål med eventuelle delmål
- Antal erhvervsmæssigt kørte kilometer
- De anvendte satser for kørselsgodtgørelse
- Beregning af kørselsgodtgørelsen.
Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er opfyldt, herunder eksempelvis kontrol med antallet af kørte kilometer, og at kørslen rent faktisk er sket i egen bil. Sidstnævnte kan ske ved, at medarbejderen på afregningsbilaget attesterer, at der er kørt i egen bil med angivelse af bilens registreringsnummer. Det skal fremgå af arbejdsgiverens regnskabsmateriale, at der er ført kontrol.
Arbejdsgiveren skal til SKAT foretage indberetning om udbetalte skattefrie kørselsgodtgørelser til den enkelte medarbejder.
Kørsel mellem hjem og arbejde
Arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde er et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen undlader at selvangive befordringsfradrag.
Arbejdsgiverbetalt befordring kan være befordring med offentlige transportmidler, taxa, fly eller lignende, hvorimod udgiften til kørsel i bil eller andre former for transportmidler, som medarbejderen ejer eller råder over, ikke kan dækkes skattefrit.
Arbejdsgiveren skal til SKAT indberette arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde.
Færgebillet og broafgift
Medarbejdere er ikke skattepligtige af arbejdsgiverens betaling af udgifter til færgebillet og broafgift, hvis udgifterne afholdes i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel eller kørsel mellem hjem og arbejdsplads. Dette gælder, uanset om kørslen sker i egen bil eller i firmabil.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv opdateret via vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder inden for løn og HR, direkte i din indbakke.