Er bruttotrækordninger skattemæssigt fordelagtige?
En bruttotrækordning er en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at medarbejderen får et personalegode i stedet for kontant løn. Se, hvornår det er fordelagtigt. Sagt med andre ord er en bruttotrækordning en omlægning af en del af den kontante løn til et eller flere personalegoder. Baggrunden herfor er, at medarbejderen i visse tilfælde kan spare skat ved at få et personalegode frem for selv at skulle betale for godet med beskattede midler.
Hvis arbejdsgiverens udgift skal være den samme, skal medarbejderens kontante løn reduceres med et beløb, der matcher arbejdsgiverens udgift til personalegodet. Det kaldes lønomlægning eller bruttotrækordning, hvilket skattemæssigt normalt kan accepteres, når en række krav er opfyldt.
Krav til en bruttotrækordning
En bruttotrækordning skal opfylde følgende betingelser:
- Der skal foreligge en ændret lønaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
- Overenskomster mv., som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede lønaftale.
- Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over hele lønaftaleperioden. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
- Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse.
- Medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der er uafhængigt af medarbejderens forbrug af godet og arbejdsgiverens løbende omkostninger.
- Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for medarbejderen. Det betyder, at arbejdsgiveren som altovervejende hovedregel skal være enten ejer af personalegodet eller reel kontraktpart i forhold til den eksterne leverandør af godet.
- Hovedreglen er, at både ind- og udtræden af en bruttotrækordning skal ske ved et sædvanligt aftaletidspunkt (normalt den ordinære lønforhandling). Nyansatte medarbejdere kan indtræde i en bruttotrækordning på tidspunktet for ansættelsen, og ordningen skal løbe til næste almindelige lønforhandling.
SKAT accepterer i praksis, at nedgangen i den kontante løn vises på lønsedlen, hvis det dokumenteres, at medarbejderens retskrav på kontantløn er lavere end den bruttoløn, som fremgår af lønsedlen. Dokumentation kan være en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
Hvilke personalegoder kan indgå i en bruttotrækordning?
En arbejdsgiver kan ikke udbetale kørsels- og rejsegodtgørelse efter standardsatser skattefrit, hvis der indgås en aftale med medarbejderen om en mindre løn mod til gengæld at få udbetalt disse godtgørelser.
Dette gælder også, selv om der aftales en generel lønnedgang under hensyntagen til årets forventede erhvervsmæssige kørsel eller antal rejsedage. Skattefri kørsels- og rejsegodtgørelse forudsætter med andre ord, at der er tale om en ekstraudgift for arbejdsgiveren.
En aftale om en bruttotrækordning for en computer eller en Ipad betyder, at medarbejderen hvert år skal beskattes af 50 % af udstyrets nypris (arbejdsgiverens købspris).
Personalegoder, der normalt anses som skattefri personalepleje (kaffe, te, frugtordning mv.), der indgår i en bruttotrækordning, vil medføre, at goderne bliver skattepligtige. Det kan ikke være personalepleje, hvis medarbejderne selv skal betale.
Beskatning af personalegoder, der indgår i en bruttotrækordning
Bruttotræk må ikke forveksles med egenbetaling. Selv om medarbejderen har betalt for personalegodet via en bruttolønnedgang, er der skattemæssigt ikke tale om egenbetaling. Der er kun tale om egenbetaling, når dette sker, efter at arbejdsgiveren har indeholdt AM-bidrag og A-skat.
En aftale om bruttotræk ændrer ikke på, at medarbejderen skal beskattes af det pågældende personalegode, medmindre godet efter lovgivningen eller praksis er skattefrit. Bruttotrækordninger er derfor kun interessante, når den skattepligtige værdi af personalegodet er mindre end den faktiske udgift (markedsværdien).
Et personalegode, der skal beskattes med markedsværdien (typisk arbejdsgiverens udgift), er skattemæssigt uinteressant, da medarbejderen ligeså godt selv kunne have købt godet, hvis lønnen var tilsvarende højere. Dog kan der spares AM-bidrag, når der er tale om personalegoder, hvoraf der ikke skal svares AM-bidrag. Grænsen mellem personalegoder og betaling af private udgifter er flydende. Såfremt arbejdsgiveren betaler medarbejderens private udgifter, hvilket vil sige udgifter, der ikke kan karakteriseres som et personalegode, skal beløbet beskattes som løn.
Nogle personalegoder værdiansættes til et beløb, der afviger fra arbejdsgiverens udgifter, idet der gælder standardsatser. Eksempler herpå er telefon, bil og sommerbolig. Skattemæssigt er disse personalegoder interessante i relation til bruttotrækordninger, hvis den skattepligtige værdi (standardsatsen) er mindre end markedsværdien.
Læs også:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv opdateret via vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder inden for løn og HR, direkte i din indbakke.