Så bliver det ikke nemmere at have med løn at gøre

Nemt er det gennemgående ord, når man taler med Lotte Jacobsen om DataLøn og fordelen ved at være lønpartner hos DataLøn.

Nemt at oprette nye medarbejdere, nemt at indtaste lønnen og nemt at få fat på DataLøn, hvis der er spørgsmål, der skal besvares.

Hos Bay’s Revisionskontor ser de på hjælp til lønudbetaling som en ekstra service. Fokus ligger hovedsageligt på de gængse revisionsydelser som bogføring og regnskaber, men i mange små- og mellemstore virksomheder vil ejerne gerne slippe for besværet og ansvaret ved selv at sidde med lønnen.

"Vi kan tilbyde vores kunder en bredere service inden for økonomi og vores kunder behøver ikke flere leverandører for at klare deres økonomiopgaver."

Lotte Jacobsen, revisorassistent

Det perfekte partnerskab

Som lønpartner hos DataLøn har Bay’s Revisionskontor det meget nemt med at løfte lønopgaven for kunderne, og fungere som lønsystem for såvel små virksomheder, som store. Vi kan tilbyde vores kunder en bredere service inden for økonomi og vores kunder behøver ikke flere leverandører for at klare deres økonomiopgaver. Revisorassistent Lotte Jacobsen fortæller: ”DataLøn er bare nemmere at bruge end andre lønsystemer. Det kan godt være, at andre lønsystemer er en smule billigere, men de giver et større arbejde med at lave lønnen, og så bliver det i sidste ende dyrere for kunden. Derfor anbefaler vi altid DataLøn.”

Juraen er en del af pakken

”Samtidig giver partnerskabet os adgang til juridisk rådgivning, hvor vores kunder kan få svar på alle de personalejuridiske spørgsmål fra jurister, der sidder med løn og HR hver eneste dag. Med juridisk rådgivning kan vi og vores kunder være sikre på, at vi træffer de rigtige beslutninger og håndterer alting korrekt. Det er meget betryggende,” fortæller Lotte Jacobsen.

Kommunikation er den største styrke

Lotte Jacobsen ser dog DataLøns evne til at kommunikere, som den største styrke i samarbejdet: ”Som lønpartner har vi et VIP-nummer, vi kan ringe på, og der er meget sjældent ventetid. Og det er sgu nogle seje høns, der sidder der,” som Lotte Jacobsen bramfrit udtrykker det. ”De har styr på deres ting, og de kan svare på alt. Og hvis ikke, så går de videre med det og finder én, der kan.”

Inddrager partnerne i systemudvikling

”Samtidig lytter DataLøn til de brugere, der sidder med systemerne til hverdag. De forstår, at vi måske ser nogle ting, som de ikke ser. Jeg har selv fået lov til at være med i processen med at udvikle DataLøn. Jeg er blevet hørt, og jeg har testet og givet tilbagemeldinger. Og jeg synes resultatet er fremragende. I dag er det nærmest et idiotsikret system, der gør det utroligt nemt at oprette nye medarbejdere og håndtere lønnen,” afslutter en tilfreds Lotte Jacobsen.


Om Bay's Revisionskontor

Bay's Revisionskontor i Ringsted blev etableret i 1997 af Kim Bay som blev registreret revisor i 1993. Siden da har virksomheden bistået små og mellemstore virksomheder med økonomisk rådgivning, budgettering, udarbejdelse af årsrapport og rapportering, lønadministration, bogholderi samt etablering af virksomhed. Virksomheden har i dag 7 medarbejdere.