Danmark henter og fastholder talenter fra udlandet

I Danmark arbejdes målrettet med at hente og fastholde udenlandske talenter og studerende. Om ti år vil der mangle 13.500 it-eksperter, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

Af journalist Ulla Nygaard

Samfundet bruger mange kræfter på at tiltrække og fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Et af de succesfulde projekter er Copenhagen Talent Bridge, som Region Hovedstaden og Den Europæiske Socialfond m.fl. har finansieret med 41 millioner kroner.  Formålet med projektet i 2012-2014 har været at hjælpe til god integration for at fastholde højtuddannede udlændinge, der har taget uddannelse eller haft job i Danmark og deres ægtefæller. Det er lykkedes over forventning.

Projektet har fastholdt 392 internationale højtuddannede i Danmark gennem målrettede aktiviteter, der skulle styrke integrationen og lysten til at være i Danmark. Forventeligt har hver højtuddannet skabt to supporterjob, så indsatsen har samlet set skabt 1.020 job, konkluderer Oxford Research, som har evalueret projektet.

Copenhagen Talent Bridge var blandt andet rettet mod udenlandske forskere og medfølgende ægtefæller samt små og mellemstore virksomheder i Danmark. Forskerne blev for eksempel tilbudt sprogkurser, mentorordninger og karriere¬arrangementer. Desuden fik ægtefællerne erhvervs- og iværksættervejledning. Universiteter, kommuner og virksomheder har bidraget i projektet.

Lokker med danske fordele
- Projektet arbejdede for at tiltrække og fastholde de kompetencer, som danske virksomheder efterspørger, siger Nikolaj Lubanski, Talent Director hos Copenhagen Capacity, som husede sekretariatet for Copenhagen Talent Bridge.

Manglen på højtuddannet arbejdskraft gælder især ingeniører, herunder it-ingeniører, og andre højtuddannede inden for de naturvidenskabelige områder. Hvert år afslutter tusindvis af udenlandske unge den type længerevarende uddannelse i Danmark, men mange rejser ud af landet igen.

- Efter et år er over halvdelen af dem rejst videre, så der er et kæmpe potentiale i at få dem til at blive i Danmark og arbejde, siger Nikolaj Lubanski.

Nogle af virkemidlerne er at vise de udenlandske talenter de fordele, som findes på det danske arbejdsmarked.

- Vi har jo et samfund og arbejdsmarked i Danmark, hvor både mand og kvinde kan gøre karriere samtidig og kombinere det med familielivet. Sådan fungerer det ikke i ret mange andre lande, hvor en karriere for den ene tværtimod kan betyde, at den anden part må gå hjemme med børnene, siger Nikolaj Lubanski.

Netop denne læring om de særlige danske fordele skal kommunikeres til de udenlandske talenter, som også nemt skal kunne finde de åbne job i Danmark. Det indgår i Copenhagen Capacitys arbejde med at tiltrække højtuddannede fra udlandet til hovedstadsområdet i de kommende år.  

Virksomhederne putter sig
Copenhagen Talent Bridge kom dog ikke i mål på alle områder. Den tredje indsats i projektet var rettet mod små og mellemstore danske virksomheder, og erfaringerne viser, at virksomhederne først viser interesse for initiativerne, når det er relevant for dem at ansætte.

- Det betyder, at virksomhederne går glip af viden om de fordele, det kan have at ansætte udenlandske medarbejdere, for eksempel hvis man vil ud på internationale markeder, siger chefanalytiker Morten Larsen i Oxford Research, som har evalueret Copenhagen Talent Bridge.

De små og mellemstore virksomheder bliver først interesserede, når de oplever et behov. Derfor er erfaringen, at det er vigtigt at have tilbud og information klar, når en virksomhed har et behov og henvender sig. Men generelt set er udfordringen fortsat at involvere små og mellemstore virksomheder, så kandidaterne også oplever, at der er interesse for dem derfra, siger Morten Larsen.

Oxford Research giver en række anbefalinger til indsatsen fremover, og foreslår blandt andet, at indsatsen i hovedstadsområdet fortsættes og udvides, og at der også bør ske en koordinering af aktiviteter og erfaringer på landsplan.

- Mange udlænge kommer til Danmark, men bliver ikke længe. Så indsatsen handler om at få dem godt integreret og blandt andet få ægtefæller og børn til at falde til. Der skal mange forskellige ting til, og det skal koordineres mellem myndigheder, universiteter, organisationer og virksomheder. Det har projektet Copenhagen Talent Bridge gjort godt, siger Morten Larsen.

Inspirerende og efterspurgt
De udenlandske talenter er ikke kun til inspiration for virksomheder, der vil ud på internationale markeder. De besætter også stillinger, som ikke kan besættes, fordi der mangler højtuddannede i Danmark. Sådan er det allerede i dag, og en prognose viser, at tendensen fortsætter.

Om ti år vil der mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater i Danmark. Prognosen er fra Engineer the future, som er en alliance mellem 44 danske virksomheder og organisationer, herunder DI og ingeniørernes forening IDA.
 

Læs også:

 

       
   

Så mange kom til Danmark i 2014

I 2014 blev der givet 12.436 opholdstilladelser på erhvervsområdet til borgere uden for EU/EØS og Schweiz. Cirka hver tredje opholdstilladelse var til ægtefæller og børn. Borgere med opholdstilladelse på erhvervsområdet og deres familier kom blandt andet fra Indien (3.194), Kina (1.478), Ukraine (1.205) og Iran (1.102).

Fra EU-landene blev der i 2014 i alt registreret 36.616 borgere i Danmark. De 16.944 EU-borgere blev registreret som lønarbejdere og de medbragte 4.410 familiemedlemmer. De resterende var blandt andet au pairs, praktikanter med mere.

Til de videregående uddannelser kom der 6.380 studerende fra lande uden for EU og Norden i 2014.  De studerende kom blandt andet fra USA (2.664), Kina (935), Nepal (400), Australien (317) og Canada (262).

Antallet af studerende, der kom fra et land i EU/EØS og Schweiz, var 9.616 i 2014.