To ud af tre undlader at informere om ejerskifte

Selv når planlægningen af ejerskifte i virksomheder er presserende, vælger kun to ud af tre ejere at informere deres medarbejdere, ledelse og bestyrelse om planerne, viser ny dansk forskning.

Af Journalist Ulla Nygaard

To danske forskere, som med støtte fra Industriens Fond har kortlagt og analyseret ejerskifter og direktørskifter i private danske virksomheder igennem 19 år fra 1995 til 2013, har nu udgivet nye resultater.

Professor Morten Bennedsen fra INSEAD i Frankrig og lektor ved Hong Kong Universitetet Kasper Meisner Nielsen vil udgive i alt seks rapporter om deres forskning, der skal være med til at professionalisere ejerledelse i Danmark. Den første rapport kortlagde virksomhederne ud fra tal fra Danmarks Statistik og virksomhedernes regnskaber, og blev omtalt i nyhedsbrevet tidligere. Se artiklen Mange ejerskifte på vej i danske virksomheder.

Rapport 2 ”De økonomiske konsekvenser af ejerskifte i Danmark” og rapport 3 ”Ejerlederne og ejerskifter” er netop udgivet i foråret 2016.

Forskelle på familieejede og ikke-familieejede virksomheder

Direktør i Industriens Fond Mads Lebech siger i forordet til rapport 2, at rapporten giver ny viden på to afgørende fronter:

Først og fremmest giver rapporten os det første fuldstændige billede af de økonomiske konsekvenser ved ejerskifte i de danske ejerledede virksomheder, og for det andet får vi et værdifuldt udgangspunkt for den fremtidige aktivitet i Center for Ejerledede Virksomheder, fremhæver Mads Lebech.

De to forskere analyserer, hvordan ejerskifte, generationsskifte og virksomhedsoverdragelse påvirker de virksomheder, der fortsætter som selvstændige virksomheder. Virksomheder, der lukker, når ejeren trækker sig tilbage, indgår ikke i rapporten. 

Analysen viser, at det koster på overskuddet at skifte direktør i virksomhederne, men der er forskel på, om den nye direktør hentes i familien eller udefra. Virksomheder, der vælger en direktør fra familien taber i gennemsnit 12.000 kr. pr. mio. kr. i overskud, i forhold til hvis de havde valgt en direktør udefra.

Forskerne analyserer effekten af direktørskifte og ejerskifte ved at se på regnskaberne tre år før og tre år efter skiftet. Selve året for direktørskifte eller ejerskifte er ikke medtaget i analysen.

Selvom det koster på overskuddet, skaber nye direktører mere værdi i virksomhederne. Aktiverne bliver forbedret med en tilgang pr. mio. kr. på 21.000 og 24.000 kr. for henholdsvis familiedirektøren og direktøren udefra.

Analysen viser også, at de større virksomheder (målt i mio. kr.) har en tendens til at vælge en direktør udefra ved et direktørskifte.

Ejerskifte koster ligeledes på overskud men øger aktiverne

Ejerskiftet koster på overskudsgraden i begge ejerformer, viser analysen, men her er forskellen ikke så stor om der skiftes ejer inden for familien eller skiftes ejer i ikke-familieejede virksomheder. 
Før ejerskiftet har de ikke-familieejede virksomheder en lidt større overskudsgrad end de familieejede, og sådan er det også efter ejerskiftet. Nedgangen i overskuddet er 15-17 procent ved ejerskifter generelt, men forskellen er blot 1.000 kr. pr. mio. kr. fra virksomheder i familieeje i forhold til ikke-familieejede virksomheder.

Virksomheder, hvor den nye ejer er i familie med ejerlederen, har større tilvækst i de bogførte aktiver end virksomheder, hvor de nye ejere ikke er fra ejerlederens familie. Familieejeren opnår en tilvækst på 14.000 kr. pr. mio. kr. og ikke-familieejeren en tilvækst på 8.000 kr., viser analysen.

Rapport 2 uddyber og konkretiserer forskellene.

Mange går stille med dørene om exit-planer

Forskerne kontaktede i 2015 i alt 55.982 ejerledere med hjælp fra Danmarks Statistik. De 13.593 valgte at medvirke i en undersøgelse, svarende til 24,3 pct. Deres besvarelser er genstand for analyserne i Rapport 3.

Undersøgelsen viser, at jo tættere ejerlederen kommer på exit, jo flere bliver inddraget eller informeret om processen. Men selv når exitplanlægning er mest presserende, er der to ud af tre ejerledere, som ikke informerer medarbejdere, nuværende ledelse eller deres bestyrelse om deres planer. Kun én ud af fem ejerledere har nedskrevet planerne for ejerskifte, mens halvdelen har diskuteret dem med andre.

Hos knap én ud af tre ejerledere eksisterer planerne kun på tankeplan. Større virksomheder planlægger fremtiden i form af en exit-plan, og modtager oftere rådgivning i forbindelse med planlægningen end mindre virksomheder. De fleste ejerledere bruger deres revisor som rådgiver.

Undersøgelsen viser samtidig, at mange ejerledere har svært ved langsigtsplanlægning, og udskyder det for at fokusere på den daglige ledelse af virksomheden.

Den største barriere og udfordring for ejerlederne er, at ejerskifte og alderdom hænger sammen. Dernæst kommer afklaring af virksomhedens økonomiske værdi og spekulationer om, hvad ejerlederen skal lave bagefter. Færrest er stødt på udfordringer i form af mangelfuld hjælp fra rådgivere eller manglende viden om, hvor de kan søge rådgivning.

Mange virksomhedsoverdragelser kommer ikke i stand eller løber ind i store problemer, fordi virksomhederne ikke er gjort klar til ejerskifte, og det koster både for virksomheden, for ejerlederen og ultimativt for de medarbejdere, der er i virksomheden, konkluderer de to forskere.

Læs også: 


Forskningsprojektet og oprettelsen af Center for Ejerledede Virksomheder er støttet af Industriens Fond med 22,8 mio. kr. Forskerne vil udgive seks rapporter frem til 2018, og de vil afdække forskellige sider af de planlægningsmæssige muligheder og udfordringer, som ejerledede virksomheder i Danmark står overfor. 
Find rapporterne her