150-200 mio. kr. i feriepenge bliver ikke hævet


Danskerne er gode til at få holdt deres ferie, selvom der hvert år falder 150-200 mio. uhævede feriekroner ned i forskellige feriefonde. – Beløbet skal ses i relation til, at vi holder ferie med løn eller feriegodtgørelse for cirka 80 mia. kroner om året, siger områdechef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) Søren Balslev.

Af journalist Ulla Nygaard

Virksomhederne og deres medarbejdere har igennem de senere år fået digitale værktøjer til at indberette feriepenge og søge om udbetaling af feriepenge. Det hele foregår elektronisk i dag, og det gør ferielivet meget nemmere for både virksomheder og lønmodtagere.

Digitaliseringen har dog ikke ændret på, at der hvert år er adskillige millioner feriepengekroner, som ikke bliver hævet.

- Procentmæssigt er det samme størrelsesorden som før digitaliseringen, i hvert fald for de feriepenge, der indbetales til FerieKonto, som vi har administreret igennem mange år, siger kundechef i ATP Louise Starup.

Forklaringen findes i beskæftigelsen

Siden 2015 har ATP ligeledes administreret FeriepengeInfo.

- Heller ikke i de to år med FeriepengeInfo har vi kunnet spore en forskel i, hvor mange uhævede feriepenge, der er, siger Louise Starup. Hendes vurdering er, at årsagen til, at nogle feriepenge ikke hæves, primært skal findes beskæftigelsen. Ved høj ledighed bliver flere feriepenge ikke hævet end ved lav ledighed. Den vurdering deles af chefkonsulent i Danske A-kasser Heidi Lindholm.

- Det er en helt reel problemstilling, at der er ledige medlemmer, for hvem det ikke kan betale sig at holde ferie. Det handler typisk om ledige, der har optjent feriepenge i et deltidsjob eller studiejob. Mange af de uhævede feriepenge stammer formentlig fra første og andet år efter dimission, siger Heidi Lindholm.

Områdechef Søren Balslev i STAR, som har ansvaret for feriedagpengeområdet, bekræfter at ledighed kan have indflydelse.

- Men der er flere forklaringer på, at feriepenge ikke hæves. Der er også lønmodtagere, vi ikke kan finde. De kan fx være immigreret, eller det kan være folk, der kommer til Danmark for at arbejde, og som rejser hjem igen uden, at vi kan lokalisere dem, siger han.

Hæver feriepengene til ferien

Digitaliseringen af feriepengeområdet har betydet mange administrative lettelser.

- Det er blevet nemt for alle parter, siden vi i 2012 droppede attestationen fra arbejdsgiveren eller offentlige myndigheder, siger Søren Balslev i STAR, og fortsætter

- Danskerne er generelt set er fornuftige i forhold til at få holdt deres ferie. Vi ser ikke den tendens, man kunne frygte, at en masse danskere hæver deres feriepenge den 1. maj, når ferieåret starter. Nej, de hæver typisk feriepengene, når de holder ferie, siger Søren Balslev.

De feriepenge, som ikke hæves, går til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en af de 140 registrerede feriefonde, hvor de er optjent.

- Helt store virksomheder har deres egen feriefond ligesom kommuner og regioner har det. Det betyder, at uhævede feriepenge kommer medarbejderne til gode i form af blandt andet køb af feriehuse og ferielejligheder.

Søren Balslev anslår, at netto cirka 150-200 mio. kr. hvert år lægges i feriefondene, cirka halvdelen i Arbejdsmarkedets Feriefond og resten i de private fonde.

De fleste lønmodtagere i Danmark holder ferie med løn. Det gælder cirka 60 procent, der er funktionæransatte, mens 40 procent er timelønnede eller fratrådte funktionærer, der får feriegodtgørelse.







EU kræver ny ferielov i Danmark

En ny ferielov skal sikre, at danske lønmodtagere kan holde betalt ferie fra det år, de starter på arbejdsmarkedet. I det danske system optjener man ferie i ét kalenderår, og kan først bruge den optjente ret til betalt ferie i det næste ferieår, som starter 1. maj. 

Danskerne kan derfor være 16 måneder om at kunne holde betalt ferie, og det mener EU-kommissionen er i strid med EU-retten og reglerne om minimum 4 ugers betalt ferie om året.

Derfor arbejder et udvalg, som er nedsat af Beskæftigelsesministeriet, på en ny dansk lovgivning. Udvalget har blandt andet deltagelse af arbejdsmarkedets parter og har fhv. højesteretsdommer og formand for Arbejdsretten Børge Dahl som formand.

Arbejdet med den nye ferielov skulle være afsluttet i efteråret 2016, men er blevet udskudt med henvisning til de igangværende overenskomstforhandlinger. Arbejdet forventes afsluttet, så et lovforslag kan fremsættes i efteråret 2017.












Feriepengene digitalt

Virksomheden eller dens lønadministrator indberetter feriepenge til e-Indkomst eller til Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF). Fra e-Indkomst og ACF samles oplysningerne i den nye portal FeriepengeInfo.

Hvert forår sender FeriepengeInfo et digitalt brev til lønmodtagere, der har feriepenge til gode. Det gælder for lønmodtagere uden løn under ferie, dvs. alle timelønnede samt funktionærer, der fratræder et job.

Lønmodtagerne kan få et samlet overblik over deres optjente feriepenge fra forskellige arbejdsgivere, samt hvordan de søger dem udbetalt og hos hvem. Nemt og overskueligt for alle.

Men digitaliseringen har ikke ændret på, at der hvert år er adskillige millioner feriepengekroner, som ikke bliver hævet.

Små portioner søges automatisk

FeriepengeInfo gør en del af arbejdet for lønmodtagere med små portioner feriepenge. For alle ansættelsesforhold, hvor der er optjent mindre end 1500 kroner i feriepenge, sender FeriepengeInfo automatisk ansøgningen til feriepengeudbetaleren i april måned for det nye ferieår, uden lønmodtageren skal foretage sig noget.

Det samme gælder for små portioner uhævede feriepenge for det netop afsluttede ferieår. Hvis de uhævede feriepenge er mindre end 2.250 kroner, sender FeriepengeInfo en automatisk ansøgning i maj måned.