God sommer!

Vi vil gerne ønske dig en rigtig dejlig sommer. I denne sommerhilsen ser vi tilbage på nogle af de nye muligheder, vi har skabt i årets første måneder. Samtidig løfter vi sløret for nogle af de ting, vi arbejder på i den kommende periode.



Nyheder i MultiLøn og Orkidé
Vi har introduceret nye brugergrænseflader til MultiLøn Erhverv og Orkidé, så der er en bedre sammenhæng mellem produkterne. Og så har vi udviklet et nyt og meget spændende analyse- og rapporteringsværktøj – Bluegarden Analytics. Værktøjet er udviklet i samarbejde med 10 større kunder, som har givet os uvurderlige input til udviklingsarbejdet.

Nye funktioner og app til DataLøn
En af de funktioner til DataLøn, som vores kunder har efterspurgt mest, er automatisk nedskrivning af feriepengegrundlag. Vi er glade for at kunne fortælle, at den er nu på plads, og vi ved fra jeres mange positive reaktioner, at den har været længe savnet.

Den næste meget efterspurgte funktion er en forbedret prøveberegning. Den udvikler vi i disse uger, og vi forventer at kunne introducere den kort efter sommerferien.

Vi har også udviklet en ny app til medarbejderne – vi kalder den Bluegarden SmartLøn – som vi lancerer umiddelbart efter sommerferien. Indtil da tester en række kunder den for os. Målet med appen er at lette administrationen, ved at medarbejderne kan indberette tid, kørsel og udlæg via appen. Når medarbejderen har indberettet via appen, bliver informationerne overført til virksomheden, som så kan godkende eller afvise dem. Hvis de bliver godkendt, bliver de automatisk overført til DataLøn og siden til lønsedlen.

Vi glæder os til at introducere den nye app til vores DataLøn-kunder - og til at høre, hvad I synes om den.

Flere apps letter arbejdet
Omkring årsskiftet introducerede vi en app til indberetning af løndata fra virksomheder, der bruger LønAdministration. Den har I taget godt imod, og vi får mange gode historier om virksomheder, der nu kun bruger nogle få minutter på at lave løn til deres medarbejdere.

Vi ser naturligvis også på at lave en medarbejder-app til MultiLøn Erhverv. Vi håber at kunne introducere den sidst på året. I øjeblikket undersøger vi, om appen til Dataløn i virkeligheden også dækker behovene for MultiLøn Erhverv – og vi dermed kan slå flere fluer med ét slag. Også i arbejdet med denne app vil vi inddrage vores kunder, så vi får udviklet det helt rigtige værktøj til jer og jeres medarbejdere.

Har du gode ideer til Bluegarden, er du altid velkommen til at kontakte mig eller en af mine kollegaer. Husk også, at du finde rapporter og artikler om lønadministration og tendenser på området på bluegarden.dk/viden

Med ønsket om en rigtig dejlig sommer.

Jørgen Klejnstrup
Adm. direktør
Bluegarden A/S