Hver anden direktør får ingen lønforhøjelse i 2014

En undersøgelse foretaget af Bluegarden blandt 380 danske virksomheder viser, at direktørerne i næsten halvdelen af virksomhederne går glip af lønstigninger i 2014. Til sammenligning er det kun hver fjerde mellemleder og funktionær, som forlader lønsamtalen uden at være blevet reguleret op.


Pressemeddelelse - 4. juli 2014

Selvom flere nøgletal tyder på tiltagende vækst i dansk økonomi, så tør man tilsyneladende endnu ikke holde lønfest på landets direktionsgange. Direktørerne i halvdelen af virksomhederne går nemlig hjem fra lønsamtalen i 2014 med et rungende nul som resultat af forhandlingerne. Det viser en ny undersøgelse foretaget af løn- og HR-koncernen Bluegarden blandt 380 danske virksomheder med sammenlagt 73.625 medarbejdere. 

I undersøgelsen svarer 43 procent af virksomhederne, at de enten ikke har givet eller ikke forventer at give deres direktører et skub op ad lønstigen i 2014. Til sammenligning er det kun 26 procent af mellemlederne og 22 procent af de øvrige funktionærer, der må imødese en nulregulering af lønnen i år. 

Direktørerne er dem, der oplever den mest direkte sammenhæng mellem resultater og løn, fordi de ofte vil være lønnet ud fra, hvordan virksomheden klarer sig. Her tyder undersøgelsen på, at især de små og mellemstore virksomheder stadig ikke er klar til at erklære krisen for overstået. Omvendt ser vi, at direktørerne i de større virksomheder følger med resten af medarbejderne, når det gælder lønstigninger, siger Bluegardens HR-direktør, John Lind Thomsen og fortsætter:

”Undersøgelsen sætter den megen kritik af bonusordninger og høje direktionslønninger i perspektiv, fordi den viser, at det ofte er direktørerne, der betaler, når virksomheden ikke præsterer. Derfor kan man argumentere for, at det så også er rimeligt, at de belønnes, når det går godt”.

Det er særligt direktørerne i små og mellemstore virksomheder, der må acceptere nulreguleringer af deres løn. Direktører i virksomheder med 11 til 50 ansatte oplever det største efterslæb i forhold til de øvrige medarbejdere, når det gælder lønstigninger.

Det ser til gengæld lidt lysere ud for landets direktører i 2015. Her forventer kun en tredjedel af virksomhederne at forbigå direktøren i lønforhandlingerne. Hvilket dog stadig er markant højere end antallet af mellemledere, 19 procent, og øvrige funktionærer, 17 procent, som må imødese en nulregulering.

Undersøgelsen er gennemført i juni 2014. Den dækker virksomheder af alle størrelser og er baseret på et bredt udsnit af erhvervslivets brancher.

For yderligere information kontakt John Lind Thomsen, Executive Vice President, HR & Communications, på telefon 42 82 27 00 eller mail jlt@bluegarden.com.

Om Bluegarden

Bluegarden er en af Skandinaviens førende leverandører af løn-, HR- og outsourcing-ydelser. Sammenlagt har Bluegarden cirka 600 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. Cirka 20 procent af Skandinaviens  arbejdstagere modtager løn via Bluegardens services.


1. Nulreguleringer 2014 og 2015

Nedenfor ses en tabel over andelen af virksomheder, der ikke har foretaget eller ikke forventer at foretage en lønregulering i hhv. 2014 og 2015.

Nulreguleringer 2014 og 2015

2. Lønregulering 2014 opdelt efter antal medarbejdere

Nedenfor ses en tabel over de lønreguleringer (inklusive nulreguleringer) virksomhederne har foretaget eller forventer at foretage i 2014, opdelt efter antal medarbejdere i Danmark. 

Lønregulering 2014 - 1-10 medarbejdere

Lønregulering 2014 - 11-50 medarbejdere