Lovændringer skal lette ejer- og generationsskifte

Med finanslovsaftalen for 2016 vil regeringen og de øvrige blå partier lempe beskatningen ved generationsskifte i familieejede virksomheder og andre ejerskifter.

Af journalist Ulla Nygaard

Udskydelse af skatten og lavere bo- og gaveafgift skal være med til at lette ejerskifter og generationsskifter i virksomhederne. Det fremgår af finanslovsaftalen, og de første lovændringer er planlagt her i foråret 2016.

Overdragelse af aktier fra en virksomhed til en erhvervsdrivende fond for eksempel i forbindelse med et generationsskifte skal kunne ske uden avancebeskatning ved overdragelsen. Fonden indtræder i stedet i den tidligere ejers skattemæssige stilling ifølge aftalen om Finansloven for 2016.

Bo- og gaveafgift sænkes fra 15 til 5 procent

Desuden skal bo- og gaveafgiften sættes ned fra de nuværende 15 procent. Det vil lette beskatningen, når der sker generationsskifte i familieejede virksomheder. I dag betaler søn eller datter 15 procent i afgift af virksomhedens værdi ved generationsskifte, men det skal være mindre i fremtiden.

 

 

Skatteministeriets hjemmeside oplyser, at bo- og gaveafgiften skal sættes ned til

  • 13 procent i 2016
  • 13 procent i 2017
  • 7 procent i 2018
  • 6 procent i 2019
  • 5 procent i 2020 og fremefter.
 

 

Nedsættelsen af bo- og gaveafgiften vil koste 200 mio. kroner årligt i 2016 og 2017, og i årene efter henholdsvis 800, 900 og 1.000 mio. kroner. Lovforslaget forventes vedtaget i foråret 2016.

Der ændres ikke ved, at der kan gives skattefri gaver fra for eksempel forældre til børn på op til 60.000 kroner årligt.

Striden om værdifastsættelse ikke løst

Men finanslovsaftalen for 2016 løser ikke striden om, hvordan værdien af virksomheden skal fastsættes i forbindelse med et generationsskifte. Den tidligere regeringen brød i februar 2015 med 30 års praksis om brugen af formueskattekursen ved fastsættelse af ikke-noterede aktier.

Formueskattekursen gav en mere lempelig beskatning ved generationsskifte, fordi eksempelvis goodwill ikke blev beskattet, og dette blev betragtet som et ”skattehul” af tidligere skatteminister Benny Engelbrecht.

Men det lykkedes ikke regeringen og dens forligspartier at blive enige om at gå tilbage til de gamle regler og tillade formueskattekursen ved værdifastsættelse af aktier og anparter, der overdrages inden for familien.

Det betyder, at værdiansættelsen fortsat skal ske efter virksomhedens reelle markedsværdi. Hvis denne værdi ikke er åbenlys, fordi der måske ikke har været handlet aktier i familiens virksomhed, skal markedsværdien fastsættes efter et sæt regler fra SKAT. Det vil forventeligt give en højere værdiansættelse og dermed også højere afgift, som vanskeliggør generationsskifte, vurderer mange finansielle eksperter.

Skattefrihed ved medarbejderaktier

Partierne bag Finansloven 2016 vil også genindføre skattefrihed for individuelle medarbejderaktier svarende til tidligere regler. Det betyder, at en medarbejder kan modtage aktier samt købe- og tegningsretter til en værdi af op til 10 procent af årslønnen uden at blive beskattet. Beskatningen sker først, når aktierne sælges igen, og det sker efter gældende regler for beskatning af aktieindkomst med 27 procent af de første 50.600 kroner og 42 procent af resten.

Virksomheden har ikke ret til fradrag for udgifterne til individuelle medarbejderaktier. Skattefriheden ved medarbejderaktier kan være med til at forberede ejerskifte med en kreds af medarbejdere.

Læs også: