Lup på erhvervsfremme for milliarder

De offentlige erhvervsfremmeordninger skal have et eftersyn, mener regeringen, og det er Dansk Industri helt enig i. – Der er sket en række knopskydninger inden for de seneste fem-otte år, og det er som en jungle for virksomhederne at finde rundt i, siger vicedirektør i Dansk Industri Kent Damsgaard.


Af journalist Ulla Nygaard

Danske virksomheder kunne i 2016 få gavn af cirka 9 mia. kr. i forskellige erhvervsfremmeordninger til produktion, vækst og eksport. De fleste midler er statslige støttekroner, nemlig 7,5 mia. kr., mens regionerne bevilgede cirka 0,5 mia. kr. og kommunerne cirka 1,0 mia. kr. (Tal fra Erhvervsministeriet).

- Vi mener, det er godt, at den offentlige erhvervsfremme findes, for den er med til at udvikle dansk erhvervsliv. Mange ordninger fungerer langt hen ad vejen, ikke mindst indsatsen for at fremme eksporten, siger Kent Damsgaard. Han mener dog, at det kan være vanskeligt at skabe sig overblik over de forskellige ordninger.

- Det største problem er, at der findes et virvar af ordninger på kryds og tværs, hvor kommuner, regioner og staten lapper ind over hinanden. Derfor mener vi, at der er behov for en oprydning, siger han.

I det nye regeringsgrundlag fra 2016 lægges op til et eftersyn af erhvervsfremmesystemet, og i forhold til det foreslår Dansk Industri, at der indføres nye principper:

- Vi bør samle erhvervsfremmeordningerne i ét lovgrundlag frem for at fordele dem over en række ministerier som i dag. Det vil blive mere klart, hvad det er man vil, hvis vi får én samlet struktur, siger Kent Damsgaard og tilføjer, at en klar struktur også sikrer overblik for de virksomheder, der skal have gavn af ordningerne. 

Nemmere for virksomhederne

Dansk Industri foreslår desuden, at man samler effektmålinger og evalueringer af forskellige programmer og ordninger ét sted, så metoderne bliver ens og resultaterne sammenlignelige.

- Det vil give langt større viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Det vil desuden være enkelt og gennemsigtigt at vurdere, hvordan man kan rette ind i en fremtidig indsats. 

Kent Damsgaard pointerer, at Dansk Industris kritik skal ses på en positiv baggrund:

- For der er jo tale om, at alle vil gøre det godt for virksomhederne uanset om det foregår nationalt, regionalt eller kommunalt. Men jeg tror bare, at vi kan få meget mere for pengene med én samlet struktur med en klar opgavefordeling, frem for at både kommuner går sammen, en region tager initiativ og staten også opretter klynger fx på fødevareområdet, siger han, og tilføjer:

- Vi mener, at den offentlige erhvervsfremme skal foregå på virksomhedernes præmisser og ikke på systemernes. Det bør samtidig være sådan, at virksomhederne kan henvende sig ét sted og blive ført i den rigtige retning, hvis der findes relevant hjælp for dem.

Energi og fødevarer er de store sats

Retningen for dansk erhvervsfremme er til gengæld ret entydig uanset på hvilket niveau, støtten ydes på. Det er især energisektoren og specielt den grønne energi, der kan opnå støtte til vækst og eksport. På Finansloven for 2017 er der afsat 2,8 mia. kr. og 3,7 mia. kr. i både 2018 og 2019 til at fremme sektorens eksport og indtog på især det tyske, det engelske og det amerikanske marked.

Fødevaresektoren og eksporten af danske fødevarer nyder også stor bevågenhed i danske støtteprogrammer. Det gælder både i nationale, regionale og kommunale projekter.

Digitalisering er næste store sats

Det næste store sats inden for offentlig erhvervsfremme er faktisk allerede godt i gang. Det gælder digitaliseringen af dansk produktion, som støttes af en række forskellige programmer. 
Kort før jul uddelte den nyudnævnte erhvervsminister Brian Mikkelsen en pose penge på 5,5 mio. kr. i et af programmerne. 

Det var den første uddeling i Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion, som gik til 53 små og mellemstore virksomheder.

Uddelingen vil sikre afklaring for de 53 virksomheder om fremtidige digitaliseringsbehov i produktionen i form af tilskud til konsulentbistand. Interessen for den første uddeling i programmet var ret stor, idet partnerskabet havde modtaget 134 ansøgninger til disse midler. I alt vil partnerskabet få tildelt 42 mio. kr. over en fireårig periode.

Væksthuse hjælper virksomheder på sporet

Til programmer som det nævnte om digitalisering – som blot er et program blandt mange – kan de lokale væksthuse være en indgang for virksomhederne. Desuden kan virksomhederne få hjælp til selve ansøgningen via hjemmesiden erhvervspartnerskabet.dk

- Disse 53 virksomheder vil få et eftersyn på et område, som er svært for dem at tage hul på. Projektet er med til at fremme processen i virksomhederne, siger konsulent i Væksthus Midtjylland Henrik Skou Pedersen.

Han oplyser, at væksthusene er facilitator for virksomhederne og eksempelvis også kan hjælpe dem med at finde de relevante og uvildige eksperter.

- På den måde kommer virksomhederne bedre og hurtigere i gang med deres digitaliseringsproces, siger Henrik Skou Pedersen.

Læs her, hvad digitaliseringsprogrammet betyder for virksomheden Lyngsøe i Hinnerup.









Få overblik over erhvervsfremme
Den danske erhvervsfremme er bredt godt og grundigt ud over en lang række programmer. Få et nogenlunde fyldestgørende overblik ved at besøge disse sider:
Eksportrådet.dk
Eksportguiden.dk 
Erhvervsstyrelsen.dk 
Energistyrelsen.dk 
Ecoinnovation.dk 
Innovationsfonden.dk 
Startvækst.dk

Desuden findes erhvervsfremme igennem EU's regionalfonde og som nævnt i regionalt og kommunalt regi:
EU-fondene  
Regionale Vækstfora