Øje for mulighederne når virksomheden skal vækste

Hvert år bruger Danmark 850 mio. kroner fra regionerne og EU’s strukturfonde på regional erhvervsudvikling. Virksomhederne skal orientere sig og være vågne, når de vil kende til relevante udviklingsprojekter.

Af journalist Ulla Nygaard

Støtten til regional erhvervsudvikling ydes i første omgang til udviklingsprojekter, som virksomheder kan deltage i. I projekterne indgår typisk medfinansiering til udvikling af de deltagende virksomheder alt efter behov for rådgivning, teknologiudvikling, omstilling m.m.

Den regionale erhvervsudvikling styres af seks vækstfora, et for hver af de fem regioner og et ekstra på Bornholm. Hvert vækstforum lægger strategi for regionens erhvervsudvikling over en årrække og fordeler midler til udvikling herefter.

Men de regionale vækstfora får også retningslinjer fra oven både fra Folketinget og EU, og som regel supplerer disse hinanden. Midlerne fra Regionalfonden og Socialfonden i EU bevilges for syv år ad gangen, og udgør i årene 2014-2020 knapt tre mia. kroner. 

       
   

Faktaboks

Se listen over de nuværende 84 projekter med EU-støtte. Her kan du også søge efter projekter i din egen region på Erhvervsstyrelsens database . Find vej til de seks regionale vækstfora hos Danske Regioner.

 
       

- De fleste af EU-midlerne, flere end 90 procent tildeles de regionale vækstfora som en rammebevilling for hele perioden på syv år, oplyser chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Lone Rosen.

Det er Erhvervsstyrelsen, som skal sige endeligt ja eller nej til et projekt med midler fra de to EU-strukturfonde, når et vækstforum har indstillet det til en bevilling.

- Vi skal sikre, at projektet opfylder både EU-reglerne og de danske regler, så vi kan udbetale, følge op og evaluere projekterne, siger Lone Rosen. Hun tilføjer, at EU betinger sig, at halvdelen af bevillingen til et projekt kommer af nationale midler – offentlige eller private.

Vækstforum med regionale folk

Et vækstforum har også egne, nationale midler til erhvervsudvikling. Nogle gange indgår disse midler i projekter, der får EU-støtte, og andre gange går de til regionernes andre projekter, som ikke falder ind under EU-betingelserne.

Hvert vækstforum består af repræsentanter for regionen, kommunerne i regionen, erhvervslivets organisationer, herunder landbruget, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner.

Midler til projekter søges af de partnere, der skal udføre dem, og det er ofte de regionale væksthuse eller regionale uddannelsesinstitutioner, eller flere partnere i fællesskab, herunder også klyngenetværk og forskningsinstitutioner.

Hvad går pengene til

I denne 2014-2020 periode er der indtil midten af 2016 kommet gang i 84 projekter i Danmark med EU-støtte. Projekterne varierer fra små i prisklassen 0-5 mio. kroner til meget store, tværgående projekter til over 100 mio. kroner. Fælles for projekterne er, at de involverer mange virksomheder.

Det dyreste projekt til 137 mio. kroner er det nystartede, tværgående i fire regioner og et tilsvarende i den femte ”Scale-up Denmark”. Her skal Team Danmarks erfaringer inden for elitesporten bruges til at udvikle vækstvirksomheder til at opnå vækst på 20 procent årligt, efter projektet slutter i 2019. Det skal lykkes for 75 procent af de 298 deltagende virksomheder. 10 partnere inden for industri, offshore, clean tech, fødevarer, sundheds- og velfærdsteknologi og andre brancher skal indkredse velegnede virksomheder til projektet.

Til de mindre projekter hører eksempelvis ”Strategisk Kompetenceudvikling”, som køres af Væksthus Sydjylland og har til formål at uddanne og opkvalificere 190 ejere, ledere og medarbejdere i mindst 50 virksomheder i Region Sydjylland. Et andet mindre projekt i Region Sjælland, som drives af Væksthus Sjælland, ”Strategi, mål og vækst” skal styrke de strategiske kompetencer i 100 af regionens små og mellemstore virksomheder.

Virksomhederne i næste led

Men hvordan finder virksomheder og projekter hinanden? Overblikket over mulighederne kan være svært at skabe for virksomhederne.

- Det er meget forskelligt, hvordan virksomhederne finder ind til projekterne, siger konsulent i Væksthus Sjælland Maria Louise Nørgaard Olesen.

- Vi ringer direkte til nogle virksomheder, eller vi opsøger dem. Nogle virksomheder har hørt om projektet fra deres netværk, andre kender os i forvejen, eller de finder os på vores hjemmeside.

Maria Louise Nørgaard Olesen tilføjer, at også samarbejdet med erhvervsråd i kommunerne knytter forbindelser mellem virksomheder og projekter.

- Desuden kan nogle af de private rådgivere, som vi samarbejder med, pege på relevante virksomheder. Generelt kan man sige, at det er virksomheder, som orienterer sig eller er i kontakt med andre på en eller anden måde, som hører om vores projekter, siger Maria Louise Nørgaard Olesen og opfordrer virksomhederne til selv at være opsøgende.

Læs også:

  • Regional indsats skaber vækst
    De 9.150 private virksomheder, der deltog i regionale vækstprojekter i perioden 2007-2011, skabte over de efterfølgende fire år nye job og større omsætning. Men indsatsen har ikke været gratis.
     
  • Potentiale til at vokse 500 procent
    Virksomheden Kühn i Greve fremstiller sprøjtestøbte artikler til blandt andet medicinalindustrien. På få år har virksomheden ændret strategi og er blevet mere målrettet i kraft af deltagelse i regionale erhvervsudviklingsprojekter og egen udvikling.