Parathed til flygtninge på arbejdsmarkedet

Det voldsomme flygtningepres kalder på handlekraft og social ansvarlighed. Og det ser ud til, at virksomheder, kommuner og andre medspillere er klar til at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet.

Af journalist Ulla Nygaard

I 2015 fik knapt 11.000 flygtninge opholdstilladelse i Danmark og sammen med deres familiesammenførte ægtefæller udgør de knapt 14.000 nye borgere, som skal ind på det danske arbejdsmarked.  Det er noget af en udfordring. Faktisk er den dobbelt så stor som året før, hvor knapt 7.000 flygtninge og samlevere fik ophold i Danmark.

Men der arbejdes også kraftigt på opgaven. I dette forår indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale på flygtningeområdet, som blandt andet betyder etablering af en toårig integrations-grunduddannelse – IGU. Den skal bane vej for ordinære job til flygtninge.

- Det har store fordele, at der er tale om et længerevarende forløb. Jeg tror, at IGU vil være en mulighed for især yngre flygtninge for at komme mere nænsomt ind på arbejdsmarkedet, siger Anette Christoffersen, som er integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.

Udfordringerne for de nye i Danmark

Fra flygtningens synsvinkel er der ifølge Anette Christoffersen især to barrierer for at blive integreret på arbejdsmarkedet. 

       
   

Her står de parate til at hjælpe virksomheder

Virksomheder der gerne vil ansætte en flygtning i 13-ugers praktik eller i job med løntilskud, kan henvende sig til jobcentret i deres kommune. Eller man kan gå via Integrationsnet under Danske Flygtningehjælp, der har kontorer i ni danske byer. Se mere på Integrationsnet.dk.

Virksomheder, der ønsker at tage en flygtning i IGU, kan også henvende sig til Integrationsnet, eller til den brancheorganisation, virksomheden tilhører.

IGU-interesserede virksomheder har derudover mulighed for at kontakte DEKRA Job, som hjælper med at få en aftale på plads.

 
       

- Den ene barriere er de høje forventninger til kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. Selvom man er uddannet tømrer i Afghanistan, er det langt fra sikkert, at man kan glide ind på en dansk byggeplads. Det oplever mange flygtninge som en stor udfordring, og det bliver sværere jo højere op i uddannelsesniveauet, man kommer, siger Anette Christoffersen.

Den anden barriere er sproget, fordi ingen jo taler dansk, når de kommer hertil, og ikke alle taler engelsk.

- Den nye IGU adresserer disse udfordringer. Flygtningene får både job og lærer sprog. De får en arbejdsplads, hvor de kan fylde deres værkstøjskasse op og langsomt lære om det danske arbejdsmarked. På virksomheden bliver de en del af dagligdagen og knytter naturlige, personlige bånd med kolleger. De får venskaber og det giver kendskab til Danmark.

Anette Christoffersen peger på, at der også er andre muligheder for at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet – også før den nye IGU træder i kraft 1. juli.
- Mange flygtninge kommer i praktik i virksomheder og i job med løntilskud. Men der er stadigvæk alt for få, der ender med at få et fast job, siger integrationschefen.

Kommunerne strammer sig an

De danske kommuner har skiftet til et højere i gear i indsatsen for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. De modtager i dag flere gange så mange flygtninge som tidligere.

Eksempelvis havde Varde Kommune en kvote på 57 flygtninge i 2014, og den blev næsten tredoblet til 167 i 2015.

- I 2015 modtog vi desuden 132 personer i familiesammenføringer, så det er i alt 232 personer, vi skal integrere. Vores kvote for 2016 er sat til 236 flygtninge, oplyser borger- og arbejdsmarkedschef i Varde Kommune Erik Schultz.

Varde Kommune har oprustet indsatsen for integration på arbejdsmarkedet. Kommunen har kortlagt de væsentligste brancher inden for et geografisk område og har opstillet seks branchepakker: Rengøring, pleje- og omsorg, handel og butik, køkken og kantine, transport og landbrug. Flygtninge skal besøge hver branche i en kort praktik på en uge, og skal herefter i et længere praktikforløb i én virksomhed. Det første hold på 20 flygtninge er i gang.

- Det er ret nyt for os dette her. Vi har set, hvordan andre kommuner arbejder systematisk med branchepakker og besluttede, at det ville vi også. Vi har allerede fået gode tilbagemeldinger fra det første hold, om startede 1. maj, siger Erik Schultz.

Han oplyser, at lokale virksomheder har stillet cirka 50 praktikpladser til rådighed til de praktikforløb, der følger efter introduktionen. Praktikperioden er på 13-uger og uden lønudgift for virksomheden.

- Vi har et ønske om, at beskæftigelsesindsatsen og sprogundervisningen skal gå hånd i hånd, men vi ændrer fordelingen. Nu er man to dage på sprogskole og tre dage i praktik, hvor det tidligere var omvendt, fortæller Erik Schultz om 13-ugers praktikken. Den kan følges op af et løntilskudsjob på indtil seks måneder.

13-ugers praktikken og løntilskudsjob er værktøjer i den kommunale beskæftigelsesindsats, som både gælder flygtninge og andre i periferien af arbejdsmarkedet fx kontanthjælpsmodtagere.

Samler virksomheder i netværk til IGU

Det nye toårige forløb IGU aftales direkte mellem virksomhed og flygtning. Aftalen skal indeholde en lønnet praktik svarende til elevlønnen inden for den pågældende branche samt 20 ugers opkvalificering. De 20 uger kan fordeles mellem sprogundervisning og uddannelse inden for fagområdet.

De 20 ugers uddannelse betales af det offentlige, og flygtningen er på kommunal integrationsydelse imens. I Dansk flygtningehjælp ærgrer det Anette Christoffersen, at der er flere kasser involveret.

- Der er indbygget en u-fleksibilitet i ordningen. Bureaukratiet vil være for stort til mange små og mellemstore virksomheder, som er dem, der har størst succes med at integrere flygtninge, vurderer Anette Christoffersen.

I DEKRA Job er man parate til at hjælpe virksomhederne med papirarbejdet.

-  Hvis det skal blive stort, er vi nødt til at gøre det nemt for virksomhederne, siger produkt- og udviklingschef i DEKRA Job, Joe Berge. Han tilføjer:

- Virksomhederne er kernen i dette her. Derfor vi er i fuld gang med at opbygge et netværk af virksomheder, der ønsker at tage flygtninge i IGU. Vi hjælper dem med at udforme aftalen, og vi sørger for alt papirarbejdet, der følger med. Vi forestiller os, at det er realistisk inden for to år at få en kvalificeret og fuldt effektiv arbejdskraft på faglært eller semi-faglært niveau, siger Joe Berge. Han vurderer, at 25 procent af flygtningene vil være i målgruppen for IGU.

DEKRA er sammenslutning af AMU-uddannelser inden for transportområdet, mens DEKRA Job arbejder endnu bredere i beskæftigelsesindsatsen.

- Vi har i DEKRA Job i forvejen et stort kendskab til det, der skal til for at få ledige i job, og vi mener ikke, at flygtninge er så meget anderledes end andre ledige, siger Joe Berge.

Læs også:

  • Flygtningejob skal give mening
    Job til flygtninge i danske virksomheder skal give mening både for virksomheden og de pågældende medarbejdere. Mediq Danmark i Brøndby er en af de virksomheder, der afventer nye åbninger med integrationsuddannelsen IGU.