Hvornår er der tale om en rejse?

En rejse i skattemæssig henseende omfatter to situationer: Medarbejderen opholder sig på et midlertidigt arbejdssted, og arbejdsgiveren udsender medarbejderen til et midlertidigt arbejdssted.

En rejse i skattemæssig henseende omfatter følgende to situationer:

  1. Medarbejderen opholder sig på et midlertidigt arbejdssted, og på grund af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er det ikke muligt at overnatte hjemme.
  2. Arbejdsgiveren udsender medarbejderen til et midlertidigt arbejdssted, og medarbejderen har ikke mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl.

I den første situation er medarbejderen ansat på et midlertidigt arbejdssted, der ligger så langt fra den sædvanlige bopæl, at det ikke er muligt at overnatte hjemme. Arbejdsstedet kan godt være det sted, hvor arbejdsgiveren har sit kontor, værksted, fabrik eller lignende.

I den anden situation udsender arbejdsgiveren midlertidigt medarbejderen til et andet arbejdssted end det sædvanlige med den konsekvens, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte hjemme. Det kan være til en af arbejdsgiverens filialer, en kunde, en konference eller lignende. Denne form for rejser benævnes tjenesterejser. Også i denne situation er hovedreglen, at det er afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, der gør, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte hjemme.

Men der kan dog være andre forhold end afstanden mellem den sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted, som nødvendiggør overnatning ude, eksempelvis en tilsynsfunktion eller et lejrskoleophold. I disse situationer er det uden betydning, om overnatningsstedet ligger tæt på medarbejderens bopæl. Det afgørende er, at det er arbejdsgiverens udsendelse, der medfører, at medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Medarbejderen skal under rejsen eller udstationeringen have rådighed over sin sædvanlige bolig. Er boligen udlejet, eksempelvis i forbindelse med et længere ophold i udlandet, vil den midlertidige bolig være at betragte som den sædvanlige bolig, og medarbejderen er derfor ikke på rejse i skattemæssig henseende.

Midlertidigt arbejdssted

Et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning. Det vil sige, at arbejdet det pågældende sted kun udføres i en bestemt periode.

Ved afgørelsen af om et arbejdssted er midlertidigt, skal der ske en vurdering af ansættelsesvilkårene og arbejdsstedet. Arbejdets og fagets karakter kan give et fingerpeg om midlertidigheden, men er ikke i sig selv afgørende.

For visse typer af arbejde vil arbejdsstedet normalt være midlertidigt, det gælder eksempelvis bygge- og anlægsarbejder. Her er en vurdering af, om medarbejderen er fast eller midlertidigt ansat (ansættelsesvilkårene) sædvanligvis uden betydning, da arbejdets og opgavens karakter i sig selv medfører, at arbejdet ophører, når byggeriet er færdigt. Rejsebegrebet kan altså være opfyldt, selv om medarbejderens ansættelseskontrakt ikke er tidsbegrænset.

Åremålsansættelser eksempelvis på 3 eller 5 år betyder ikke, at arbejdsstedet af denne grund er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Hvis åremålsansættelsen skyldes, at medarbejderen skal udføre en konkret arbejdsopgave, der skal være fuldført inden for en given periode, eksempelvis en kunstnerisk udsmykning af en koncertsal, vil der være tale om et midlertidigt arbejdssted. En prøvetid på eksempelvis 3 måneder inden fastansættelse anses også for midlertidig ansættelse.

Afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

Selv om et arbejdssted er midlertidigt, er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at afstanden mellem bopælen og det midlertidige arbejdssted er så stor, at det ikke er muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.

Der gælder ikke objektive regler for, hvor stor afstanden skal være, for at daglig udrejse og hjemrejse ikke er mulig. Ved afgørelsen af, om rejsebegrebet er opfyldt, ser man dog ikke kun på afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet, men tillige på den daglige arbejdstids længde og arbejdets karakter.

Ved vurderingen af, om medarbejderen har haft mulighed for at overnatte på sin bopæl, indgår også arbejdsgiverens arbejdsmæssigt betingede instruktioner, herunder eksempelvis at medarbejderen skal være tilkaldevagt, eller har lange eller skiftende arbejdstider, således at der er kort tid mellem, at en arbejdsdag slutter og en ny begynder.

I nedenstående skema er vist eksempler fra praksis.

Arbejdstid Afstand Transporttid i alt Rejse
10 timer – hårdt fysisk arbejde 100 km 3 timer Ja
12 timer – hårdt fysisk arbejde 100 km 2-3 timer Ja
≥10 timer – hårdt fysisk arbejde >100 km > 3 timer Ja
12 timer – ikke hårdt fysisk arbejde 66 km 2 timer Nej
8½ - 9½ time – ikke hårdt fysisk arbejde 100 km 3 timer Nej


Som det kan ses, stilles der i praksis strenge krav til, hvornår det ikke er muligt at overnatte på bopælen. Vælger medarbejderen at overnatte på det midlertidige arbejdssted og få skattefri rejsegodtgørelse, og det efterfølgende viser sig, at rejsebetingelserne ikke er opfyldt, bliver de udbetalte godtgørelser skattepligtige, og der er ikke mulighed for befordringsfradrag, da medarbejderen har valgt ikke at køre frem og tilbage.

Læs også: