Sygefraværet i danske virksomheder falder

Det er uvist, om faldet i sygefraværet skyldes opsvinget, de nye sygedagpengeregler eller at nogle virksomheder må afskedige langtidssyge, fordi der efter nye regler ydes mindre i sygedagpenge og refusion.

Af journalist Ulla Nygaard

Sygedagpengereformen blev rullet ud i to omgange for 18 og 12 måneder siden, og den har ændret på blandt andet økonomi og tidsfrister. Reformen har hovedsageligt ændret på, hvor længe virksomhederne kan få refusion for sygedagpenge til medarbejderne med løn under sygdom. Som hovedregel ydes sygedagpenge eller refusion i op til 22 uger ud over arbejdsgiverperioden, mod tidligere op til 52 uger.

Dyrere for virksomheder at fastholde langtidssyge

Arbejdsmarkedets parter advarede dengang Folketinget om, at ændringen kunne betyde flere afskedigelser i forbindelse med langtidssygdom.

- Sygdom er ikke kun en problemstilling, der rammer den syge. Det rammer også kollegerne og virksomhedens drift og økonomi. Hvis udgangspunktet er, at den bedste platform er virksomheden til at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, er det afgørende, at sygemeldingen ikke belaster virksomhedens økonomi mere end højst nødvendigt. Det siger sig selv, at det har stor betydning, om det koster 12.000 eller 25.000 kr. pr. måned for en virksomhed at fastholde en medarbejder der har været sygemeldt i fem måneder.  På det punkt er er reformen en katastrofe, siger Peter Halkjær.

Chefkonsulenten i Dansk Erhverv mener, at det kan blive dyrere for samfundet i den sidste ende, hvis virksomhederne ikke har råd til at fastholde langtidssyge.

- Langtidssygemelding er også en afkørsel fra arbejdsmarkedet, hvor samfundet så skal hjælpe personen tilbage på arbejdsmarkedet. Det kan vise sig at være endnu dyrere end besparelserne fra de ændrede refusionsregler, siger Peter Halkjær, og han tilføjer:

- Vi ønsker at få tegnet et billede af, hvad det er for en situation, som virksomhederne er bragt i. Hvad er afgørende for at sikre den bedst mulige fastholdelse af langtidssyge, og hvad belaster mest, siger Peter Halkjær. Dansk Erhverv vil snart gennemføre en survey blandt et bredt udsnit af virksomheder. Det sker i samarbejde med Cabi under Beskæftigelsesministeriet.

Forsigtig analyse ser flere i beskæftigelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort den første analyse af sygedagpengereformen. Den viser, at lidt flere end tidligere (4 procentpoint flere) er i beskæftigelse og fastholder beskæftigelse, når de er raskmeldt omkring det nye økonomiske skæringspunkt på 22 uger. Men analysen tager ikke udgangspunkt i, hvorvidt de sygemeldte kom fra job eller ledighed.

I Kommunernes Landsforening siger konsulent Frederik Nordentoft Andersen, Center for Vækst og Beskæftigelse:

- Det er endnu for tidligt at drage konklusioner vedrørende sygedagpengereformen. STAR har kort tid før jul udgivet en mindre analyse, der indikerer, at den tidlige indsats over for syge borgere har en positiv indvirkning på beskæftigelsen.

Frederik Nordentoft Andersen siger også, at kommunernes indsats ser ud til at bære frugt:  - Det er meget tilfredsstillende, at den tidlige opfølgning og tidlige dialog med arbejdsgiverne ser ud til at få flere hurtigere raskmeldt og fastholdt i beskæftigelse, siger han.

Langtidssyge på lav ydelse/refusion

Sygedagpengereformen betød også indførelse af en ny lav ydelse til langtidssyge, der ikke længere er berettiget til sygedagpenge. 

Hvis den langtidssyge fortsat er i job efter tidsgrænsen på 22 uger, betyder det, at arbejdsgiveren får tilsvarende lavere refusion. Den lave ressourceforløbsydelse er cirka 7.000 kroner mindre om måneden end sygedagpengene. Desuden sker der modregning af anden indkomst, herunder forsikringsudbetalinger for eksempelvis tab-af-erhvervsevne. Den syge og virksomheden risikerer derfor at få nul kroner udbetalt eller som refusion.

I løbet af 2015 er flere end 13.300 langtidssyge overgået til den lave ydelse/refusion. Det er cirka hver tredje langtidssyge på arbejdsmarkedet, nemlig de, der ikke får forlænget deres sygedagpenge efter en af syv forlængelsesregler. Tallene er hentet fra Beskæftigelsesministeriets database jobindsats.dk.

Læs også:

 

 

Sygefraværet falder på arbejdsmarkedet

Sygefraværet på private arbejdspladser er det laveste siden 1993, hvor Dansk Arbejdsgiverforening lancerede fraværsstatistikken i dens nuværende form. Bare 6,5 arbejdsdage årligt i gennemsnit er medarbejderne fraværende på grund af egen sygdom, viser de seneste tal.

I private virksomheder er sygefraværet rekord lavt på 2,9%, eller gennemsnitligt 6,5 tabte arbejdsdage årligt pr. medarbejder. Der er sket et fald fra 3,1% til 2,9% på et enkelt år. Sygefraværet er markant lavere på private arbejdspladser end på offentlige arbejdspladser. Men også det offentlige har haft faldende sygefravær.

Sygefraværsstatistikkerne for private og offentlige virksomheder viser status for 2014, hvor nye sygedagpengeregler var gældende i sidste halvdel af året.

Sygefravær   2014   2013   Ændring
Private arbejdspladser   2,9%   3,1%   -0,2%
Statslige arbejdspladser   3,8%   3,9%   -0,1%
Regionale arbejdspladser   4,7%   4,8%   -0,1%
Kommunale arbejdspladser   5,3%   5,3%   0,0%