Tre fokusområder i 2017

Nye krav og øgede forventninger fra kunder og myndigheder giver en række nye udfordringer for økonomi- og HR-ansvarlige i danske virksomheder. Bluegardens direktør Mogens Elsberg fortæller her om de tre vigtigste trends – og hvordan du kan få hjælp hos Bluegarden. 

Januar 2017

  1. Persondataforordningen – kurser i personaleadministration på vej
    General Data Protection Regulation (GDPR) – bedre kendt som Persondataforordningen –  er en opgave som økonomi- og HR-ansvarlige vil have fokus på i 2017:

    Krav om øget indsigtsret og privatlivsbeskyttelse, dokumentation og transparens samt uddannelse af medarbejdere med adgang til persondata er en opgave, som de fleste allerede er i gang med. Det er vi også hos Bluegarden, som i lovmæssig forstand er ”databehandler”.  I løbet af året vil vi afholde en række kurser, der sætter fokus på personaleadministration i lyset af den nye forordning.

  2. Stigende krav om mobilitet, integration og brugervenlighed

    Det stadigt mere fleksible arbejdsmarked og kravene om integration mellem virksomhedens behov for at optimere ressourcerne – samt medarbejdernes ønske om at skabe balance mellem arbejde og privatliv –  giver øget efterspørgsel efter værktøjer til fleksibel arbejdstidsplanlægning. Workforce management-løsninger spiller derfor en større og større rolle. Her i Bluegarden mærker vi også en stigende efterspørgsel på integration mellem eksisterende platforme og kernesystemerne.  

    Hertil kommer en stigende forventning om mobilitet og brugervenlighed, hvor adgang fra mobile enheder og brugervenlige grænseflader skal prioriteres. Hos Bluegarden er vi klædt godt på til at understøtte disse trends og indfri vores kunders forventninger.

  3. Større forventninger til serviceoplevelsen

    Danskerne har i dag større forventninger til serviceoplevelsen, når vi som kunder entrerer med samarbejdspartnere – både i private og forretningsmæssige sammenhænge. Derfor sætter vi hos Bluegarden større fokus på samarbejdet med vores kunder. Et af mine nøglemålepunkter i 2016 var vores loyalitetskurve. Den viser, at vi har haft en meget begrænset afgang af kunder. Det er vi stolte af – men det får os ikke til at hvile på laurbærrene: 

    Som et nyt fast element i vores fortsatte stræben efter at levere den bedste kundeservice og kvalitet har vi derfor indført NPS – Net Promoter Score. Denne måling giver os løbende svar på, om vi lever op til kundernes forventninger. Og vi kan hurtigt rette ind, hvis der er behov for det.

Godt nytår!

Mogens Elsberg
Adm. Direktør i Bluegarden