Uddannelse kan afhjælpe mangel på arbejdskraft

Danmark vil mangle 60.000 faglærte i 2025. Det kræver nytænkning både hos virksomheder, folkeskoler, forældre og unge at vende udviklingen og gøre forudsigelserne til skamme.

Af journalist Ulla Nygaard

En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening fra april 2016 viser, at der kommer til at mangle 60.000 faglærte medarbejdere i Danmark i 2025. Det er især mekanikere, elektrikere, tømrere og kontor- og handels­uddannede der bliver en mangelvare i de kommende ni år.

- Vi er meget optagede af, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Inden for byggeriet vil der mangle 14.000 faglærte i 2025. Derfor er vi voldsomt interesserede i, at flere unge vælger en erhvervs­uddannelse inden for vores branche, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Men Dansk Byggeri er oppe imod hårde odds. Tal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at kun 18,4 procent af eleverne, der forlod folkeskolens 9. og 10. klasse i juni 2016 prioriterer en erhvervsuddannelse som nummer ét, mens hele 74,3 procent vælger gymnasievejen.

- Det bliver et langt sejt træk at ændre udviklingen. For 15 år siden valgte 30 procent af en ungdomsårgang at tage en erhvervsuddannelse, i dag er det blot 18 procent. Den udvikling vil vi gerne være med til at vende. Vi er enige i regningens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang bør vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025, siger Louise Pihl.

Uddannelse giver god livsindkomst

Det betaler sig at tage uddannelse. Ifølge tænketanken CEPOS, som har beregnet livsindkomsten for faglærte versus ufaglærte, er livsindkomsten i gennemsnit 43.000 kroner højere for faglærte end ufaglærte hvert år i alderen 18-64 år.

Personer uden anden uddannelse end grundskolen vil have en beregnet livsindkomst på i gennemsnit 345.000 kr. brutto pr. år (2016 niveau). Det er før skat og inklusiv pension, overtid og andre tillæg. Faglærte vil have i snit 388.000 årligt i livsindkomst fra 18 til 64 år.

Lufthavnsoperatøren ligger i top blandt de faglærte med forventet årlig bruttoindkomst på 536.000 kr.,  mens typiske uddannelser ligger som vist:

  • Elektroteknikker         429.000 kr.
  • VVS energiteknik       426.000 kr.
  • Kontor all round         423.000 kr.
  • Smed                           416.000 kr.
  • Brolægger                   375.000 kr.
  • Tømrer el. murer       371.000 kr.

Blot 84 procent af unge får uddannelse ud over folkeskolen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2015. Analysen viser, at 16 procent står tilbage uden uddannelse, når de er i 25-26 års alderen.

Vil tale erhvervsuddannelserne op

Hos Dansk Byggeri arbejder man aktivt på, at unge skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne. Det sker gennem et systematisk samarbejde med en række kommuner og folkeskoler.

- Vi har indgået partnerskabsaftaler med 40 kommuner, for herigennem at få unge i folkeskolen ud på vores byggepladser. Vi har fået en ny mulighed med folkeskolereformen, hvor eleverne kan komme ud og opleve, hvad der foregår for eksempel på en byggeplads. Denne indsats opprioriterer vi efter sommerferien, siger Louise Pihl.

Samarbejdet betyder, at hele skoleklasser kommer på virksomhedsbesøg.

- Det gælder også pigen, der ønsker at læse jura. Hun skal sammen med sine klassekammerater have indtryk af, hvad håndværk er. På den måde er vi med til at tale erhvervsuddannelserne op, siger Louise Pihl.

Regionerne arbejder med forældrene

Regeringens målsætning om at få 25 procent og senere 30 procent af en ungdomsårgang til at vælge erhvervsuddannelsesvejen, understøttes af regionerne.

Regionerne målretter en ny indsats mod folkeskoleelevernes forældre. En kampagne skal give viden om erhvervsuddannelserne, fordi det gælder om at nedbryde fordomme hos forældrene, som præger holdninger og uddannelsesvalg hos deres sønner og døtre.    

Ifølge Louise Pihl og Dansk Byggeri er karakterkravet på minimum 02 i dansk og matematik som adgangskrav til en erhvervsuddannelse med til at højne niveauet og give erhvervsuddannelserne prestige.

- Meget tyder på allerede nu, at det nye karakterkrav har højnet niveauet. Vi håber naturligvis på, at det også betyder, at flere unge bliver fastholdt i uddannelse, så vi rent faktisk får udlært flere faglærte, siger hun.

De unge mangler praktikplads

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 67.841 unge, som er i gang med en erhvervs­uddannelse, har praktikplads pr. april 2016. Det er et fald på 6 procent i forhold til samme måned året før. Desuden er 7.356 unge i skolepraktik.

Manglende praktikpladser fremhæves ofte som årsag til, at unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Her kan virksomhederne gøre en forskel ved at indgå flere uddannelsesaftaler med unge.

Virksomhederne kan hjælpe sig selv
Virksomhederne kan være med til at vende den spåede udvikling om mangel på kvalificeret arbejdskraft ved at tage flere elever og lærlinge. Nogle virksomheder er allerede aktive med at uddanne flere, men mange virksomheder har været tøvende siden kriseårene.

En af Bornholms største byggevirksomheder PL Entreprise er en af de virksomheder, der går foran og har sat uddannelse af både lærlinge og kontorelever i system.

- Vi vil gerne være et attraktivt lærested, for vi skal selv bruge nye medarbejdere i fremtiden, siger økonomichef i PL Entreprise Carsten P. Nielsen.

Læs mere: