Veje mod fondsstøtte til virksomheder

Med flere end 13.000 fonde er Danmark det land i verden med flest fonde i forhold til indbyggertal. Alligevel kan det være uoverskueligt at finde en fond, der vil støtte et specifikt erhvervsformål. En ekspert viser vej.

Af journalist Ulla Nygaard

I første omgang handler det ikke om at finde fonden, men om at konkretisere indholdet og ens egen rolle i projektet, når man vil søge støtte eller lånemuligheder gennem fonde.

- Nogle gange sender vi folk hjem igen, når de beder os om hjælp. Det gør vi, hvis de kommer for tidligt i processen, siger Dennis Hørmann, som er partner i Fundraiseren og Fonde.dk. Han henviser til den forberedelse, som er nødvendig for enhver, der søger fondsmidler. 

- Der skal overvejelser til om projektets konkrete indhold og om, hvor meget økonomi, man selv kan bidrage med. Det er også godt at stille sig selv spørgsmålet om, hvad formålet er med projektet. Hvorfor er det relevant? Hvordan gør det en forskel for målgruppen?

Dennis Hørmann tilføjer endnu en væsentlig overvejelse, man er nødt til at gøre sig:

- Man skal have bevidsthed om sin rolle. Er projektet kommercielt eller ikke? De færreste fonde yder støtte til kommercielle formål. De findes dog, men de er få, så nogle gange er det et spørgsmål om at vinkle sin ansøgning, siger Dennis Hørmann.

Et partnerskab kan være vejen frem

Både for iværksættere og etablerede virksomheder er der mulighed for at opnå støtte eller lån på favorable vilkår til udviklingsprojekter. Men det er de færreste fonde, der yder støtte til udvikling af et produkt, som skal styrke forretningen.

- Men hvis man selv udvikler sit produkt, og så søger fondsmidler til at få det afprøvet på en målgruppe, vil man stå stærkere. Det er en god idé at finde partnere, hvis man skal afprøve et nyt produkt, siger Dennis Hørmann og giver et eksempel:

- Har man eksempelvis udviklet et produkt, der kan lette hverdagen for ældre, kan man indgå et partnerskab med en kommune og få produktet afprøvet på kommunens ældre borgere. I sådan et tilfælde kan det være muligt at opnå fondsstøtte, siger han.

Med andre ord handler det om at indrette sit projekt og sin ansøgning, så den rammer et af de formål, fondene yder støtte til.

Samarbejdspartneren kan åbne døre

Ud over etablerede virksomheder og iværksættere kan enkeltpersoner, organisationer og uddannelsesinstitutioner også opnå fondsstøtte. Derfor kan det være smart at skele til, om der findes samarbejdspartnere til projektet blandt de grupper, der kan få fondsstøtte.

Dennis Hørmann giver et eksempel på en enkeltperson, der opnåede at få støtte i samarbejde med en organisation.

- Det var en fotograf, som ønskede at sætte fokus på type 2 diabetes i Folkeskolen. Han indgik et samarbejde med Diabetesforeningen, og fik ad den vej åbnet døre til fondsstøtten, fortæller Dennis Hørmann.

Projekter skal være unikke og nyskabende, for at vække interesse hos uddelere af fondsmidler. Det kan derfor have stor betydning at få beskrevet i sin ansøgning, hvordan projektet er unikt eller nyskabende. 

Vigtigt med de rigtige kompetencer

Kompetencerne til at gennemføre et projekt er også vigtige, når en projektansøgning bliver vurderet i en fond.

 - Halvdelen af det at opnå fondsstøtte i dag er at have de rigtige kompetencer til at indgå i projektet. Hvis man ikke allerede har kompetencerne, kan uddannelsesinstitutionerne være gode samarbejdspartnere til at få dem udviklet. Derfor kan det være en fordel i nogle tilfælde at søge samarbejde med en uddannelsesinstitution inden man søger fondsmidler, og måske i første omgang søge til udvikling af kompetencer, siger Dennis Hørmann.

Find relevante fonde og stil spørgsmål

Mange fonde har en hjemmeside med beskrivelser af de formål, som fonden støtter. Det er væsentlig at orientere sig før man kan søge, og det er nok noget af det sværeste.

- Det sværeste er at skabe sig et overblik over, hvad der findes af støttemuligheder hos fonde og i offentlige puljer. Det næste er at få indsigt i fondenes støttevilje. Det bør man have, før man kan formulere sin ansøgning.

Dennis Hørmann foreslår, at man kontakter den fond, man tænker at søge støtte hos, præsenterer projektet i overskrifter og spørger ind til fondens interesse i projektet.

- Hvis man får nej på forhånd, har man sparet en masse kræfter på at formulere en ansøgning, og kan gå videre til den næste. Måske bliver man også lidt skarpere på sit projekt undervejs, siger han.

Søg specifikt frem for bredt

Selvom der findes mange fonde i Danmark, er der måske blot fem, der vil være relevante at søge til et konkret projekt. Det handler om at finde de fem, men også om at være specifik i sin ansøgning.

- Ofte bliver man spurgt om, hvor man ellers har søgt støtte, og man skal vide, at de jo også taler sammen på tværs. Derfor er det en god idé at være ærlig, men også at være specifik. Vi råder folk til at søge én fond ad gangen. Del eventuelt projektet op i mindre projekter og angiv, at der søges til et delprojekt. Når man først har fået støtte, er det lettere at opnå støtte, når man søger næste gang, siger Dennis Hørmann.

Hos Fundraiseren.dk hjælper de virksomheder med at søge støtte til udviklingsprojekter, og de hjælper i den udstrækning, det giver mening for kunden.

- Men vi ser også vores kunder an og vurderer, om der er basis for et samarbejde, altså om vi mener, det er realistisk at opnå støtte til projektet, siger Dennis Hørmann. Han tilføjer, at der er rigtig mange penge i danske fonde, og at der kan være gode muligheder for at opnå fondsstøtte.

Dennis Hørmann er medforfatter til ”Håndbog i Fundraising”.

       
   

Find de offentlige puljer

Der findes en række offentlige puljer, som støtter udvikling i danske virksomheder. Det kan være tidskrævende at skabe sig et overblik over de enkelte puljer og deres betingelser for at yde støtte. Ofte stilles også krav til virksomhedens omsætning og antal medarbejdere.

Læs mere på www.teknologiudvikling.dk om

  • Innovationsfonden, som uddeler cirka 600 mio. kr. i 2016
  • InnoBooster, som uddeler cirka 300 mio. kr. i 2016 til innovative projekter i små og mellemstore virksomheder til produkter og services som endnu ikke findes på markedet
  • Markedsmodningsfonden, som uddeler 56 mio. kr. i 2016 til demonstration og markedsmodning af nye produkter
  • EUDP - Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, som uddeler cirka 250 mio. kr. årligt.

Læs mere på www.naturerhverv.dk om

  • GUDP - Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, som uddeler 70 mio. kr. per ansøgningsrunde (fristen er overskredet for efterårets pulje).

Læs mere på www.fundraiseren.dk og www.fonde.dk.

 
       


Læs også: