Velkommen hos Bluegarden

Bluegarden er virksomheden bag bl.a. DataLøn og MultiLøn - begge blandt Danmarks mest udbredte produkter inden for løn- og personaleadministration.


Vi har ca. 60.000 erhvervsvirksomheder som kunder, og vi håndterer lønudbetalinger til ca. 1 million lønmodtagere.

Vi har lønprodukter til alle virksomhedsstørrelser og i alle prislag. Fra den lille virksomhed med et par ansatte, til Danmarks største private virksomheder og offentlige institutioner som f.eks. Danske Bank og Kirkeministeriet.

Job i Bluegarden

Se hvilke ledige stillinger Bluegarden har for øjeblikket eller læs, hvordan du sender en uopfordret ansøgning. Du kan også læse mere om, hvad Bluegarden kigger efter, når vi ansætter nye medarbejdere.

Gå til vores jobside

Pressemateriale

Er du journalist eller lignende, kan du her finde pressemateriale vedrørende Bluegarden A/S fra 2004 frem til i dag. Finder du ikke det, du søger, er du velkommen til at kontakte vores marketingansvarlige.

Gå til vores presseside

Vores historie

Fra systemer til mennesker - mere end 45 års historie i Bluegarden.


Den 1. juli 2003 blev virksomheden udskilt fra PBS og samlede alle sine kompetencer under navnet Multidata A/S. I 2004 blev der sat streg under en ny strategi – at udvide virksomhedens mangeårige fokus på lønsystemer til at omfatte alle aspekter i personaleadministration. Virksomheden overtog konsulentfirmaet Vidana A/S, der havde kernekompetencer inden for personaleadministration og –udvikling.

Med købet af Bluegarden AS i 2007 blev denne strategi også virkeliggjort uden for Danmark, og Multidata, der i 2012 skiftede navn til Bluegarden, blev Skandinaviens største leverandør af løn- og HR-ydelser.

Da DataLøn så dagens lys...

Det hele begyndte i 1969, hvor det daværende Multidatas første ydelse, DataLøn, så dagens lys. Allerede i 1970 klarede vi arbejdet for cirka 10.000 virksomheder og havde på det tidspunkt omkring 110 ansatte. Den positive udvikling fortsatte gennem de næste tre årtier.

Fra 1971 og frem til 2003 var Multidata et forretningsområde i PBS, der primært leverede lønsystemer til danske virksomheder og ved udskilningen fra PBS i 2003 havde Multidata over 70.000 virksomheder som kunder.

I 2005 opkøbte vi lønprodukterne fra Bankernes EDB Central (BEC) og i 2007 endvidere forretningsområdet for analyser af løn og kompensation af Center for Ledelse, hvormed Multidata trådte et skridt tættere på sin daværende vision om at være den uundværlige samarbejdspartner for alle med personaleansvar. 2007 blev også året, hvor Multidata for alvor trådte ud over Danmarks grænser. Det skete med købet af Bluegarden og sikrede, at Multidata blev Skandinaviens største leverandør af systemer til løn- og HR-administration.

I dag udbetaler vores virksomhed løn til 20 % af alle lønmodtagere i Sverige, Norge og Danmark og har godt 65.000 erhvervskunder. I forbindelse med generationsskifte i ledelsen, omorganisering og lancering af ny strategi og for at lægge vægt på koncernens skandinaviske DNA, skiftede Multidata i 2012 navn til Bluegarden. I september 2017 blev Bluegarden en del af den norskejede Visma-koncern, der leverer en bred vifte af produkter og ydelser inden for løn, ERP og HR-løsninger til mange forskellige brancher, forretningsområder og kundetyper.

Vores værdier

Bluegardens mission er at skabe en enklere hverdag for vores kunder ved at varetage eller understøtte aktiviteter inden for løn- og HR-administration.

Vores værdier ligger til grund for det arbejde, vi udfører og for samarbejdet i vores virksomhed. Vi opdeler dem i autentiske værdier, der har med virksomhedens DNA at gøre – og strategiske værdier, som hjælper os med at støtte og drive forretningen mod de fastsatte strategiske mål.

Autentiske værdier:

  • Præcision

  • Respekt

Strategiske værdier:

  • Enkelhed

  • Værdiskabelse

  • Eksekvering

Revisionserklæring

Bluegarden tilbyder sine kunder en uafhængig tredieparts revisionserklæring. Erklæringen udarbejdes af et eksternt revisionsfirma og dokumenteres efter den internationale standard: International Standard on Assurance Engagement 3402 (ISAE3402) - Assurance Reports on Controls at a Service Organization (tidligere SAS 70 type II). Revisionserklæringen er udarbejdet på basis af kontrolrammeværket CobiT 4.1.

Erklæringen beskriver Bluegardens kontrolmiljø indeholdende kontroller og deres virkemåde med hensyn til de elementer i lønbehandlingen, der har en konsekvens over for kundens finansielle rapportering.

Vi tilbyder en ISAE3402 – type II erklæring, som giver en uafhængig vurdering af, hvorvidt Bluegardens kontroller er designet på passende vis, er implementeret korrekt samt en vurdering af deres virkemåde/effektivitet.

Revisionserklæringen dækker et kalenderår og tilbydes til kunder, som har benyttet de reviderede ydelser helt eller delvist i revisionsperioden.

Ledelse i Bluegarden Danmark

Monika Juul Henriksen

CEO

Tlf.: 42 82 23 36
E-mail: mjo@bluegarden.com




Karina Wellendorph

DataLøn

Tlf.: 42 82 25 14
E-mail: kwe@bluegarden.com




Monika Juul Henriksen

Visma Enterprise A/S

Tlf.: 42 82 23 36
E-mail: mjo@bluegarden.com